Hvad er ZULU Legatet?
Vi elsker dem, der gør det anderledes. Dem der giver fingeren, når andre snakker fremdriftsreformer og skulle-du-ikke-snart-få-et-rigtigt-arbejde. Og vi kan virkelig godt lide dem, der tør gå andre veje og forfølge deres helt særlige idéer og drømme.
Derfor uddeler vi ZULU Legatet!
ZULU Legatet kan søges af alle, der har en god idé eller drømmer om noget. Og hvis din idé endda kan gøre verden til et lidt sjovere sted: Søg!
Sidste år gav vi penge til alt fra nøddeknækkermuseum og wrestlinginspireret muskel-tøj til planteslagtere og brasilianske verdensstjernedrømme.
Du kan få op til 100.000 kr. til at virkeliggøre din idé. Sørg for at fortælle os hvor mange penge, du har brug for i din ansøgning, og sørg for der er en video. Du kan også sende os billeder, lydklip eller kedelige/ikke-kedelige PDF’er. Der er åbent for ansøgninger fra nu af og indtil 1. februar. Modtagerne udvælges 1. marts og kontaktes direkte.
Der uddeles i alt 500.000 kr.
Vi har modtaget en masse spændende ansøgninger og er nu ved at fordøje alle jeres lækre drømme og ambitioner.
Vi kontakter dig via e-mail, hvis din drøm er en vinder.
ZULU LEGATET: BRUGERBETINGELSER
1.0 Ansøgning
Ved ansøgning til ZULU Legatet, bekræfter du, at du er minimum 18 år gammel. Du bekræfter ligeledes, at du besidder rettighederne til det indsendte materiale samt rettighederne til offentliggørelse af det indsendte materiale.
Er der medvirkende i det indsendte materiale, bekræfter du at du har tilladelse fra de medvirkende, der optræder tydeligt i materialet.
Medvirker børn under 18 år i materialet, har du ansvar for at have tilladelse fra indehaveren af forældremyndigheden.
2.0 Behandling af ansøgninger
Ved indsendelse af din ansøgning, placeres denne i et lukket system med begrænset adgang. Din ansøgning vurderes af udvalgte personer hos TV 2 DANMARK på baggrund af idé, originalitet, ansøgningens kreative indhold og eventuelle andre faktorer.
I det tilfælde, at din ansøgning udvælges til modtagelse af legatmidler fra ZULU Legatet, kontaktes du direkte via den e-mailadresse, du anførte ved ansøgning.
Du vil ikke få besked i tilfælde af, at din ansøgning ikke udvælges til modtagelse af legatmidler.
Den specifikke størrelse på det tildelte legat fastsættes af TV 2 DANMARK på baggrund af en vurdering af den konkrete ansøgning.
3.0 Modtagelse af legatmidler
I det tilfælde, at du skal modtage legatmidler fra ZULU Legatet, vil TV 2 DANMARK informere dig nærmere omkring den praktiske overførsel.
Du skal selv svare Skat af de tildelte legatmidler. Du kan læse mere om reglerne på SKATs hjemmeside.
4.0 Brugsrettigheder
Ved indsendelse af din ansøgning til ZULU Legatet, overdrager du TV 2 DANMARK rettighederne til at anvende det tilsendte materiale tidsubegrænset og på alle måder og i alle nuværende som kommende medier, herunder, men ikke begrænset til, kampagner og TV-programmer, identer, på tv2.dk, på Facebook og andre sociale medier.
Det er alene TV 2 DANMARK, der afgør, om det tilsendte materiale anvendes.
5.0 Ansvar
Eventuelle erstatningsansvar rettet mod TV 2 videresendes til den enkelte person, der måtte have krænket 3. parts rettigheder.
6.0 Misligholdelse
Forsøg på snyd og brug af falsk navn, telefonnummer, e-mailadresse, fejlagtige informationer i ansøgningsindhold m.m. vil medføre udelukkelse fra ansøgningsprocessen.
7.0 Sletning af bruger og/eller brugerdata
Hvis du ønsker at slette din ansøgning skal du kontakte TV 2 Kundeservice på kundeservice@tv2.dk.
TV 2 DANMARK A/S
Rugaardsvej 25
5100 Odense C
Danmark
11/01/2019
ZULU LEGATET: PRIVATLIVSPOLITIK
1.0. Indledning
I henhold til persondatalovgivningen er vi forpligtede til at informere dig om, hvordan vi behandler og deler dine personoplysninger. I forbindelse med din ansøgning til ZULU Legatet, indsamler og behandler TV 2 Danmark A/S som dataansvarlig en række personoplysninger om dig.
Vi behandler kun de personoplysninger, der er nødvendige for din ansøgning til ZULU Legatet.
2.0. Typer af personoplysninger og formål
For at kunne få behandlet din ansøgning, indsamler og behandler vi følgende personoplysninger om dig:
De formål, som vi indsamler og behandler oplysningerne til, er følgende:
3.0. Det juridiske grundlag for indsamling og behandling af personoplysningerne
Det juridiske grundlag for vores indsamling og behandling af dine personoplysninger, er, at indsamling og behandling heraf er nødvendige for, at vi kan indgå en aftale med dig, herunder registrere dig som ansøger af legatmidler samt eventuelt kontakte dig med henblik på overlevering af legatmidler, jf. Databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(b) og § 12 i Databeskyttelsesloven.
4.0. Frivillighed
Når vi indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du os personoplysningerne frivilligt, og for at du kan deltage i ansøgning til ZULU Legatet. Du er ikke forpligtet til at give os personoplysningerne, men konsekvensen vil være, at du ikke kan ansøge ZULU Legatet.
5.0. Videregivelse af dine personoplysninger
TV 2 videregiver ikke de indsendte personoplysninger i forbindelse med ZULU Legatet til tredjepart
TV 2 kan dog videregive disse personoplysninger, såfremt TV 2 er pålagt dette i henhold til lovgivning eller offentlig myndigheders forlangende.
6.0. Overførsel af personoplysninger til databehandlere
For at kunne modtage og behandle din ansøgning til ZULU Legatet, vil vi overføre dine personoplysninger til vores databehandler, som p.t. er:
7.0. Overførsler til tredjelande
Vi overfører p.t. ikke personoplysninger til lande uden for EU/EØS eller internationale organisationer, men vi forbeholder os muligheden at gøre det fremover.
8.0. Opbevaringsperiode
Vi opbevarer personoplysninger om dig, så længe vi har behov for at varetage de overfor angivne formål, dog ikke længere end 31/12/2021. Opbevaring sker ifht. reglerne om forældelse af straf- og erstatningsansvar (absolutte frister), hvis relevant Hvis det ikke er relevant, sletter vi personoplysningerne forinden.
9.0. Dine rettigheder
Du har – med lovens begrænsninger - visse rettigheder, herunder:
Du har også ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet.
10.0. Kontakt
Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger eller udnyttelsen af dine rettigheder, herunder hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke til vores behandling af din persondata, er du velkommen til at kontakte TV 2 kundeservice på følgende måder:
TV 2 DANMARK A/S
Rugaardsvej 25
5100 Odense C
Danmark
01/11/2019